De bedste veganske cookies


Kan du lide cookies der knaser når man bidder i den, men er blød inden i og fyldt med chokolade? Det er disse og det er præcis sådan jeg kan lide mine cookies. De her er virkelig gode og nemme at lave. Jeg elsker at have cookie dej i fryseren så man altid kan byde på nybagte cookies, når der kommer gæster eller man skal forkøle sig selv lidt ekstra.

Har du lyst til at prøve disse altid vellykket veganske cookies så find opskriften nedenunder og tag mig endelig på instagram @frederikke.pihl. Det er så hyggeligt at høre fra jer når I har prøvet nogle af mine opskrifter.



Ingredienser til 18-20 stk:

100 plantesmørbar

50 g sukker

150 g brun farin

60 ml plantemælk

220 g mel

1 tsk bagepulver

1 tsk vaniljesukker

40 g vegansk chokolade med mintsmag

1/2 tsk flagesalt drysses på tilsidst


Fremgangsmåde:

Bland plantesmør, sukker og brun farin sammen i en mixer eller røremaskine et ca 5 minutter for at få en luftig konsistens.

Tilsæt plantemælk og pisk videre.

Si mel, bagepulver og vanilje i massen og vend med en dejskraber Tilsæt et knivspids salt i

Hak chokoladen groft og vend stykkerne i massen.

Stil dejen på køl mindst en time med film hen over - eller natten over for at få den bedste smag frem i dine cookies.

Vej dine cookies af ca 30 g pr cookie og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Top dine cookies med salt inden de kommes i ovnen.

Tænd ovnen på 170 gr og bag dem i ca 11-12 min til de er gyldne og bløde i midten. De sætter sig når de er kølet af, så bare rolig.

83 visninger