Efterårsretten: Dhal med naan brød

Den ultimative simre ret.



Ingredienser til 4 personer:

4 fed hvidløg

2 løg

4 gulerødder

1-2 cm revet ingefær

1 spsk karry

1/2 tsk spidskommen

1/2 stødt koriander 1/2 chilipulver

6 dl kogende vand

1 grønsagsbouillon

5-6 kartofler

300 gr røde linser

2 dåser hakkede tomater

8-9 stængler palmekål

1 spsk sojasauce

Olie, salt og peber


Tilbehør:

Naan brød

Imatfraiche

mynte blade

1/2 agurk

1/2 citron


Fremgangsmåde:

  1. Hak hvidløg og løg fint og riv ingefær på et rivejern. Steg det af i lidt olie i en stor gryde eller wok.

  2. Tilsæt krydderierne

  3. Vask gulerødderne og kartoflerne. Skær kartoflerne i små tern. Skær gulerødderne i mindre stykker og put dem i en minihakker, så de bliver snittet fint. Kom det hele i gryden og svits et par minutter.

  4. Kog 6 dl vand i en elkedel og hæld det ned i gryden sammen med de røde linser og grøntsagsbouillonen.

  5. Tilsæt 2 dåser hakkede tomater til gryden og rør rundt jævnligt.

  6. Lad det simre i 30-40 min under låg til linserne er færdige.

  7. Skær det nederste del af palmekålen væk. Hak den fint og steg den på en pande med lidt sojasauce. Det må gerne få mellem til høj varme, så det bliver svitset.

  8. Mynte dressingen laves ved at blande fintsnittet mynteblade, citronsaft og revet agurk i en lille skål. Smag til med salt og peber.

  9. Tænd ovnen og kom dine naan brød i ovnen i 2-3 min, så de bliver lune.

  10. Server din Dhal i skåle og top med palmekål. Spis naan brød og mynte dressing til.

Håber I nyder denne efterårsret ligeså meget som jeg gør. Den skal helt sikker snart på menuen igen her hjemme.




38 visninger