Granola med dadler og kokos bagt i ovnen - uden sukker


Jeg laver altid min egen granola fordi, så er jeg fri for de store mængder sukker producenten propper i müslien/granolaen, og det smager bare bedre den man selv laver. Det er nemmere og billigere, så det er bare at komme igang. Jeg laver en stor portion hver 3 uge cirka, så er der til smoothies og mellemmåltider. Jeg plejer altid at lave det på øjemål og med de ingredienser, jeg har i køkkenskabene. Jeg kan godt lide at skifte mellem almindelig granola og granola med kakaopulver.

Denne opskrift er en basis, så man kan altid tilføje de frø og kerner, man kan lide.

Har du til denne granola? så synes jeg du skal lave en portion og glæde dig til at smage den på din smoothie i morgen tidlig.


Ingredienser:

350 gr havregryn

70 gr solsikkefrø

40 gr kokosmel

2 spsk hørfrø

5 spsk lys sirup

4 dadler uden sten

knivspids salt

en håndfuld nødder (hasselnødder og mandler)

(evt kokoschips på toppen efter den har været i ovnen)


Fremgangsmåde

  1. Bland alle de tørre ingredienserne sammen i en stor skål.

  2. Tilsæt sirup og rør godt rundt så der ikke er noget der er tørt

  3. Hak dadlerne og nødderne groft og kom det i skålen

  4. Beklæd en bradepande med bagepapir

  5. Bag din granola ved 200 gr i ca 7 min eller til det får en gylden farve. Efter 4-5 min rører jeg rundt i granolaen, så den ikke brænder på, og tilbage i ovnen.

  6. Afkøles helt før den puttes på glas eller dåse til opbevaring. Jeg har toppet med kokoschips.

God fornøjelse

50 visninger