Veganske protein cookies



Jeg var til sund livsstilsmesse i Øksnehallen i weekenden. Der var jeg så heldig, at blive kontaktet at Nuzest protein pulver som havde en stand til messen. De gav mig nogle produkter med hjem, som jeg skulle teste.

Her har jeg valgt at bruge deres smooth vanilje protein pulver og lavede en vegansk opskrift på cookies, som er bløde indeni men hårde udenpå. De blev sindsyg gode, så synes I skal prøve opskriften.


Ingredienser til 8 stk:

100 gr havregryn (blendet til mel)

50 gr mel

1 tsk smooth vanilje proteinpulver

50 gr plantesmør

1 tsk bagepulver

100g sukker

40 gr chokolade med orange smag

50 gr mandler (en håndfuld)

40 ml vand

en knivspids salt


Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200 grader og tag bradepanden ud

  2. Blend havregryn til mel i en mini-blender

  3. Smelt plantesmør på panden

  4. Rør mel, sukker, bagepulver, vanilje proteinpulver fra Nuzest og salt sammen i en skål

  5. Tilsæt blendet havregryn og smeltet plantesmør til tørblandingen

  6. Hak chokolade og mandler groft og tilsæt i dejen

  7. Tilsæt 40 ml vand og bland det hele godt rundt. Det må gerne være en lidt klistret masse, så kom evt lidt mere mel i hvis dejen er for våd.

  8. Beklæd bagepladen med bagepapir og brug en ske til at sætte 9 klatter. Tryk dejen lidt flad.

  9. Bag dine cookies ved 200 gr i ca. 7 minutter